Denne privatlivspolitik er senest opdateret d. 27-06-2022
Privatlivspolitikken omfatter behandlingen af personoplysninger om besøgende på hjemmesiden Koncenton.com, ved tilmelding til webinar, informationsaftener og sociale medier, bookning af møder, bestilling af prospekter og modtagelse af nyhedsbrev samt Ambassadørløbet.
Vi opfordrer dig til at læse denne privatlivspolitik, hvor du kan læse om vores behandling af dine personoplysninger.
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med:
- Databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 2016-04-27 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (2016/679)),
- Databeskyttelsesloven (Lov 2018-05-23 nr. 502 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger),
- Markedsføringsloven (Lov 2017-05-03 nr. 426) og
- Cookiebekendtgørelsen (Vejledning 2019-12-10 nr. 10189 til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr).
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Koncenton A/S
Kristine Nielsens Gade 5
8000 Aarhus C
E-mail: info@koncenton.com
Tlf.: +45 69 13 49 00
CVR.: 36547065
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Vi har ikke en databeskyttelsesrådgiver. Men du kan skrive til os vedrørende vores behandling af dine personoplysninger på denne mail: gdpr@koncenton.com.
Formålene med behandlingen og retsgrundlaget
Når vi indsamler, behandler og opbevarer personoplysninger om dig, gør vi det for at kunne give dig den bedste kundeoplevelse ved at tilpasse vores budskaber til dine interesser, herunder i visse tilfælde på sociale medier. Vi behandler dine personoplysninger fortroligt.
Nedenfor kan du læse en samlet oversigt over, hvornår vi indsamler og behandler personoplysninger om dig, og hvad grundlagt for vores behandling er:
Hjemmesidebesøgende:
Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi med dit samtykke oplysninger om dig og din brug af siden, fx om hvilke undersider du besøger, hvornår du besøger hjemmesiden og din interesse indenfor vores investeringsmuligheder.
Formålet er at optimere brugeroplevelsen og hjemmesidens funktion samt foretage målrettet markedsføring baseret på blandt andet dine interesser, herunder gennem markedsføring via Googles søgemaskine. Derudover bruges personoplysningerne til at vise dig markedsføring af vores investeringsmuligheder på bl.a. Facebook og LinkedIn.
Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).
De tredjeparter, som sætter cookies på hjemmesiden, kan anvende dine personoplysninger til egne formål. Se venligst den enkelte tredjeparts privatlivspolitik.
Find listen over de enkelte cookies i cookiebanneret på denne side.
Bestilling af prospekt, tilmelding til infoaften/webinar eller booking af møde:
Når du bestiller et prospekt, markedsføringsmateriale, tilmelder dig til infoaften/webinar eller booker et møde på hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, vi skal bruge for at levere prospektet eller servicen, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer og oplysninger om dine interesser indenfor vores investeringsmuligheder.
Formålet er at opfylde vores aftale med dig, levere en god kundeservice samt indgå i dialog om dine interesser, hvor vi løbende oplyser om vores investeringsprodukter på e-mail, SMS og telefon.
Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Nyhedsbrev:
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysning om dit navn og e-mailadresse. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på afmeldingsknappen i bunden af nyhedsbrevet. Herefter sender vi ikke flere nyhedsbreve til dig.
Formålet er at levere et nyhedsbrev til dig, som retter sig mod dine interesser indenfor vores investeringsmuligheder, så du oplever, at indholdet er relevant.
Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Sociale medier:
Når du vælger at følge Koncenton på sociale medier, eksempelvis på Facebook eller LinkedIn, vil du se nyheder fra Koncenton.
Formålet med at anvende sociale medier er at holde interesserede følgere opdaterede på bl.a. nye investeringsmuligheder, information om Koncenton og nye tiltag i selskabet mv.
Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).
SMS-tjeneste:
Når du tilmelder dig vores SMS-tjeneste, minder vi dig om din tilmelding til webinarer eller informationsaftener. Vi registrerer i den forbindelse dit mobilnummer.
Formålet er at levere oplysninger til dig om dine tilmeldinger af vores service.
Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a (samtykke).
Markedsføring på sociale medier:
Tillader du markedsføring på cookiebanneret på vores hjemmeside, anvender vi personoplysningerne fra cookies til at målrette markedsføring på sociale medier. I den sammenhæng sikrer vi os, at vi ikke målretter vores markedsføring ved at bruge følsomme personoplysninger.
Ambassadørløbet:
Hvilke oplysninger behandler vi?
Dine kontaktoplysninger, som du giver os gennem tilmeldingsformularen.
Hvad er formålet med behandlingen?
Ambassadørløbet er en velgørenheds- og netværksbegivenhed. Formålet er således dels at give til et godt formål, dels at skabe nye kontakter for Koncenton og Koncentons samarbejdspartnere med henblik på markedsføring, samt at deltagerne kan netværke indbyrdes.
Hvad er det lovlige grundlag for behandlingen (retsgrundlaget)?
Samtykke efter såvel databeskyttelsesforordningen (videregivelse til medarrangører) samt markedsføringsloven (samtykke til markedsføring).
Modtagere eller kategorier af modtagere
Personoplysningerne deles med tredjeparter, der hjælper os med at målrette vores markedsføring til andre, der kunne være interesserede i vores produkter og services. Eksempelvis bruger vi personoplysninger fra hjemmesiden til at sende markedsføring ud til lignende personer gennem Facebook og LinkedIn.
Personoplysningerne behandles desuden på vores vegne af vores it-leverandører (databehandlere).
Når du melder dig til netværksbegivenheden Ambassadørløbet, videregiver vi dine oplysninger til de øvrige deltagere.
Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Vi overfører personoplysninger udenfor EU, herunder blandt andet USA. Dine personoplysninger kan dog også blive overført til andre tredjelande. Overførslen sker på baggrund af EU-Kommissionens standardbestemmelser om databeskyttelse. Du kan finde standardbestemmelserne på EU-Kommissionens hjemmeside.
Opbevaring af dine personoplysninger
Hvis du anmoder om at blive slettet, herunder eksempelvis ved at afmelde et nyhedsbrev, sletter vi dine personoplysninger hurtigst muligt. Derudover sletter vi ikke dine personoplysninger.
Dokumentation for dine samtykker opbevares i 5 år, efter det senest er anvendt, da vi er forpligtede til at kunne dokumentere, at du har givet samtykke, og da forældelsesfristen for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen er 5 år.
Automatiske afgørelser, herunder profilering
Vi anvender ikke automatiske afgørelser, herunder profilering.
Retten til at trække samtykke tilbage
Cookies: Du kan altid trække dit samtykke til cookies tilbage ved at ændre dine indstillinger i cookiebanneret på hjemmesiden.
Markedsføring på e-mail, SMS eller telefon: Du kan altid trække dit samtykke tilbage direkte i de henvendelser, du modtager. Du kan også altid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til: info@koncenton.com.
Ambassadørløbet: Ønsker du ikke at deltage i Ambassadørløbet, kan du skrive til info@Koncenton.com. Ønsker du ikke længere at modtage markedsføring fra en eller flere af de virksomheder, vi har videregivet dine personoplysninger til, skal du undersøge den relevante privatlivspolitik. Du burde dog kunne trække dit samtykke tilbage direkte i de henvendelser, du modtager.
Dine rettigheder
Såfremt vores behandling af dine personoplysninger er omfattet af databeskyttelsesforordningen, har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Cookies: Du skal dog være opmærksom på, at i nogle tilfælde er vi fælles dataansvarlig med de tredjeparter, som også indsamler personoplysninger gennem cookies på siden, eller de modtagere, som vi deler personoplysninger med. I de tilfælde tillader vi os at sende din anmodning videre til den pågældende tredjepart eller henvise til denne, hvis det er relevant for at besvare din anmodning.
Ambassadørløbet: Vi videresender din anmodning til den eller de relevante virksomheder, hvis vi ikke er dataansvarlig for de personoplysninger, som din anmodning drejer sig om.
Dine rettigheder fremgår særligt af artikel 13-18 og artikel 20-22 i databeskyttelsesforordningen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os (se ovenfor).
Dine rettigheder er:
- Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at se de personoplysninger, som vi behandler om dig, og få en række oplysninger om behandlingen.
- Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige/forkerte personoplysninger om dig rettet.
- Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige interne sletteretningslinjer indtræffer.
- Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
- Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
- Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Vi underretter enhver modtager, som personoplysningerne er videregivet til, om enhver berigtigelse eller sletning af personoplysningerne eller begrænsning af behandling, medmindre dette viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt. Vi oplyser dig endelig om disse modtagere, hvis du anmoder om det.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Ændringer
Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre denne privatlivspolitik. Den seneste version vil til enhver tid være tilgængelig på vores side. Øverst på siden er datoen for versionen af persondatapolitikken anført.
Dato |
Hvad er ændret? |
27.06.2022 |
Ændringsloggen er indsat |
27.06.2022 |
Politikken dækker nu også afholdelse af Ambassadørløbet. |
|
|