Koncenton fylder 10 år! 🎉

Â
Torsdag den 6. februar 2025 var en helt særlig dag – vi fejrede nemlig Koncentons 10-års jubilæum og fødselsdag med manér! En dag fyldt med glæde, fællesskab og inspirerende oplæg.
Vi startede dagen ud med en ekstra lækker jubilæumsudgave af vores faste torsdagsmorgenmad, hvor vores dygtige køkkenteam forkælede os fra start. Senere på dagen var hele kontoret samlet til reception med bobler og kage.
Fejringen kulminerede med en hyggelig middag for alle Koncentons medarbejdere, hvor vi endnu en gang blev forkælet med skøn mad, et godt glas vin, gode minder – og naturligvis et blik fremad.
Tak for 10 fantastiske, udfordrende og mindeværdige år til alle der er eller har været en del af rejsen – vi glæder os til alt det, der venter forude! 🚀

