Analyse: Rekordmange danskere efterspørger bofællesskaber
Antallet af nyopførte bofællesskaber er vokset markant, viser nyt forskningsprojekt. Det er en boligform med mange kvaliteter, siger projektchef.
Forestil dig, at du åbner din hoveddør og træder ud i en stor, grøn fælleshave. I den ene ende er nogle naboer i gang med at plukke æbler fra de årtier gamle træer, i køkkenhaven luger et par andre naboer ukrudt og indsamler grøntsager til aftensmaden. Du bevæger dig videre ind i fælleshuset, der er placeret i midten af de mange boliger. Her er et hold i gang med at tilberede aftensmaden til den fællesspisning, der er arrangeret til senere. Du forlader køkkenet og slutter dig til en gruppe af naboer, der er i gang med et spil petanque.
Bofællesskaber er blevet uhyre populære, når danskerne skal vælge en bolig. Tendensen har tegnet sig rundt omkring i landet i en længere periode, og nu bliver der sat tal på i et nyt forskningsprojekt fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, hvor forfatterne sætter tal på udviklingen.
400 fællesskaber
Ved udgangen af 2021 var der flere end 400 bofællesskaber i Danmark med cirka 10.000 boliger. Hvor man tidligere så en vækst på 5-10 bofællesskaber om året, så ser man nu 15-20 nye hvert år. Foreningen Realdania, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø, har støttet forskningsprojektet, og her ser man flere årsager til fællesskabernes popularitet.
”Bofællesskaber er et muligt svar på, hvordan vi kan opnå et større fællesskab i hverdagen. Det er en boligform, som rummer en række kvaliteter, herunder muligheden for at forebygge den ensomhed, som er en af vores store samfundsudfordringer,” siger Stig Hessellund, der er projektchef i Realdania, i forbindelse med offentliggørelsen af forskningsprojektets resultater.
Bekæmper ensomhed
Den store fremgang skyldes ikke mindst en voksende efterspørgsel fra lejersiden, som har gjort det attraktivt for pensionskasser, udviklere og almene boligorganisationer at opføre flere fællesskaber.
Blandt de 400 fællesskaber finder man 235 bofællesskaber med 5.500 boligenheder til seniorer, der de senere år som gruppe har vist sig i høj grad at ønske at flytte i bofællesskaber.
Realdania har tidligere undersøgt seniorbofællesskaberne og fundet frem til, at 93 pct. af de adspurgte beboere i et fællesskab oplever øget livskvalitet, og 76 pct. har fået bedre sociale relationer. Fællesskaberne har altså stærke sociale effekter.
Det er formentlig en af forklaringerne på, at flere der er en gennemsnitlig venteliste på 34 personer til hvert af landets seniorbofællesskaber ifølge en opgørelse fra Realdania.
Succesfulde investeringsprojekter
I Koncenton har vi med stor succes foreløbig udbudt seks investeringsfonde med seniorbofællesskaber som omdrejningspunkt. De fem første fonde er fuldtegnede af flere end 1.000 investorer og med knap 3 mia. kr. i egenkapital, og selvom det kun er en del af de indkøbte ejendomme, der er færdigbygget, så har der været meget stor efterspørgsel efter de færdiggjorte ejendomme.
”Der er ingen tvivl om, at boliger med et element af fællesskab er i høj kurs. Vi mærker det tydeligt i seniorboligerne, men også i vores andre ejendomsprojekter, hvor der er tænkt fællesskaber ind. Det giver glade lejere, mindre tomgang og styrker dermed vores investeringsprojekter,” siger investeringsdirektør og partner i Koncenton John Sloth.
Aktuelt udbydes investeringsprojektet Koncenton Seniorboliger VI A/S, der er den hidtil største af seniorboligfondene. Her er det netop planen, at der skal investeres næsten 1 mia. kr. i de eftertragtede boliger. Med et seniorboom ventende forude, er der næppe tvivl om, at det bliver populære lejemål.
”Investerer man i seniorboligprojekterne, så er det vores erfaring, at man får en ganske solid investering med et godt afkast. Som ejendomsinvestor er det drømmen at sidde med et attraktivt produkt, og seniorbofællesskaberne i Danmark er blandt de mest eftertragtede boliger på markedet – både nu og forventeligt i de kommende årtier,” siger John Sloth.
