Byerne vokser, og det bliver de ved med i fremtiden. Men byerne må udvikle sig i takt med beboernes behov og ønsker, og det giver gode muligheder for at investere i byudvikling og boligejendomme.

For 100 år siden boede 90 procent af verdens befolkning på landet og kun 10 procent i byerne. I dag er det lige omvendt: 80 procent af verdens BNP genereres i  byområder, og det gælder også i Danmark, hvor 34 procent af befolkningen bor i de største byer og 90 procent i områder med mindst 90.000 indbyggere. Det viser FN’s nyeste World Urbanization Prospect fra 2014.

Byernes tiltrækningskraft lægger pres på boligmarkedet i de største byer. I hovedstadsområdet er der således behov for ca. 10.000 nye boliger om året, men der bliver kun bygget 3.000-4.000.

”Som ejendomsinvestor kan man være med til at opfylde det boligbehov, der er i byerne, og samtidig opnå et attraktivt afkast,” siger Oliver Peters, partner i Koncenton, der gør det muligt for semi-professionelle og professionelle investorer at investere i boligudlejningsejendomme i København og Aarhus. 

Selvom efterspørgslen presser priserne i vejret, er det fortsat billigere at bosætte sig i byerne, end det var før finanskrisen.

”Lige nu ligger prisniveauet på ejerlejligheder 12,5 procent under prisen i 2006. Og ser man på den almindelige danskers disponible indkomst, som er steget i de foregående 10 år, er priserne 25 procent lavere end i 2006. Der er altså forsat potentiale for vækst på boligejendomme i de største danske byer,” fastslår Oliver Peters.

Byerne vokser fortsat

Og den øgede urbanisering er ikke kun et dansk fænomen, men ses over hele verden. Mens 30 procent af verdens befolkning boede i byer i 1950, forventer FN, at 66 procent af verdensbefolkningen vil bo i bysamfund i 2050.

”Arbejde giver velstand og er derfor den mest afgørende faktor for, hvor vi bosætter os,” forklarer Kent Martinussen, direktør for Dansk Arkitektur Center.

Men ud over arbejde ønsker vi et helstøbt, velfungerende liv, og derfor har bolig, børnepasning og fritidstilbud også betydning, pointerer han:

”I løbet af de seneste 10-20 år er danske politikere og kommunaldirektører blevet meget mere bevidste om, at nye indbyggere tiltrækkes af helheden, så nu og i fremtiden bliver byudviklingen i høj grad styret af befolkningens behov og ønsker.”

Befolkningen præger byudviklingen

Prognoser fra Danmarks Statistik viser, at befolkningstallet vil stige med 19 procent i København og 12 procent i Aarhus de kommende 10 år. Ifølge Kent Martinussen har de største danske byer stadig masser af plads til nye indbyggere.

”Sat på spidsen er der plads til dobbelt så mange indbyggere i København – over tid naturligvis. I takt med at eksempelvis gamle industrivirksomheder og forsvarets arealer flytter ud af byerne, bliver der frigivet attraktive havnearealer og gamle bygninger, som kan tænkes ind i byudviklingen,” siger han og understreger, at det er vigtigt, byerne tænker sig om, når de udvikler nyt.

”Vi er vant til at bo tæt i byerne og kan godt nøjes med færre boligkvadratmeter. Til gengæld stiller vi større krav til kvalitet i byens fysiske udeliv. Vi kræver liv mellem husene, grønne områder, vand, velfungerende kollektiv transport, sociale fællesskaber og kort afstand til skole, daginstitution og indkøb.”

Kent Martinussen konstaterer, at vi i højere grad vil tage naturen med ind i byen i form af eksempelvis ”urban gardening”, nye parktyper og grønne tiltag i forbindelse med klimatilpasning.

”I det hele taget vil vi se en større kulturel aktivering af byerne, hvor mulighederne for bevægelse, sport og kulturoplevelser vil vokse. For eksempel tror jeg, at de større havnebyer til dels kommer til at ligne Venedig med masser af liv og aktiviteter på vandet,” lyder det fra Dansk Arkitektur Centers direktør.

Bedre muligheder for børnefamilier

Selvom de største danske byer vokser, skyldes væksten i høj grad nyfødte og indvandrere, mens mange børnefamilier flytter ud af byerne. Den tendens ser Kent Martinussen dog ikke noget alarmerende i.

”Der har altid været en tendens til, at børnefamilier flyttede fra byerne – også i langt højere grad end nu. For 20-30 år siden flyttede man udelukkende til byen for at uddanne sig eller arbejde. Man bosatte sig i små, billige lejligheder i brokvartererne – og flyttede væk igen, så snart man ville stifte familie. For at holde på børnefamilierne begyndte især Københavns Kommune at sammenlægge lejligheder og fjerne lokummer og småindustri fra baggårdene, hvor der i stedet blev skabt lukkede, grønne områder, hvor børnene kunne slippes fri. Det fik fraflytningstendensen til at vende i 1990’erne, og i dag er der gode vilkår for børnefamilier, der ønsker at blive boende i byerne,” fortæller han.

Også hos Koncenton har man blik for børnefamiliernes boligbehov.

”Der er et stort behov for at udvikle større lejligheder, for disse er en mangelvare i København og Aarhus. Derfor rummer boligporteføljerne både ungdomsboliger og lejligheder med flere værelser, for eksempel projektet Koncenton Nørrebro Tranevej med familievenlige fire- og femværelseslejligheder. Det giver en bred målgruppe, lavere risiko for investorerne og gør det samtidig muligt for os at være med til at sikre en dynamisk og blandet demografi i de største byer,” fortæller Oliver Peters.