Ejendomsmarkedet har været investorernes solide anker under krisen

Boligmarkedet har trodset alle forudsigelser under coronakrisen. Priserne er steget, og forventningen er, at det vil fortsætte.

Det danske ejendomsmarkeds positive prisudvikling virker nærmest ustoppelig.

Mens coronakrisen har bredt sig over en hel verden og tynger økonomierne i selv verdens største lande, så er det danske ejendomsmarked gået ram forbi.

Eller faktisk mere end det.

De seneste tal fra Danmark Statistik viser, at huspriserne på landsplan i juli i år lå 4,2 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år. For lejlighederne lyder stigningen på hele 6,7 pct.

Dermed er priserne tilbage på det rekordniveau, som man så op til nedlukningen af Danmark i marts. Ser man alene på perioden fra coronaens indtog i februar/marts og frem til juli, så er der tale om husprisstigninger på 3,2 pct., hvilket svarer til 63.000 kr. regnet ud fra et gennemsnitligt hus.

Markedet er robust

Hos Koncenton har man bemærket samme positive udvikling.

“Ejendomsmarkedet har vist sig at være meget robust under krisen, og 2020 tegner til at blive et godt år for ejendomsinvestorerne og boligejerne. Det kan vi helt sikkert også mærke på efterspørgslen efter vores ejendomsprojekter,” siger direktør og partner i Koncenton Peter Krogsgaard Jørgensen.

stifter-og-direktoer-for-koncenton-peter-krogsgaard-joergensen


Meget tyder på, at den positive udvikling vil fortsætte i de kommende år. Danmarks Nationalbank vurderer i en ny prognose, at huspriserne vil stige med 1,6 pct. i år, med 1,5 pct. næste år og med 3,1 pct. i 2022.

Til sammenligning steg huspriserne i 2019 med 3 pct.

Forudsigelsen baserer sig ikke mindst på husholdningernes forventninger til stigende priser. Her hjælper de lave boligrenter til, men også hjælpepakkerne under første del af coronakrisen menes at have spillet ind.

“Vi har en underliggende opdrift i priserne i kraft af en vis reallønsstigning og inflation. Samtidig tror jeg ikke, at de lave renter er fuldt indfaset i boligpriserne endnu. Der er en vis træghed i den proces,” siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Han minder samtidig om, at det primært er yngre og kortuddannede borgere, der er blevet ramt af arbejdsløshed under coronakrisen. I forvejen optræder den gruppe ikke i stort omfang på boligmarkedet.

Usikkerheden er stor blandt andre aktivklasser

Mens aktiemarkedet har vist betydelig usikkerhed under coronakrisen, obligationerne ikke længere giver et mærkbart afkast, og man får negative renter i banken, så har ejendomsmarkedet målt på afkast været det solide anker under krisen.

Det mener man i hvert fald hos Koncenton.

> Vil du vide mere om Koncenton? Så bestil vores intropakke

Selskabet har holdt sig på ret kurs med alle sine ejendomsprojekter, der trods coronapandemiens hærgen giver det forventede udbytte og afkast.

Det skyldes ikke mindst, at Koncenton altid opererer med en høj grad af forsigtighed i sine budgetter, og så bruger selskabet meget energi på at sikre sig, at de boliger, man investerer i, er beliggende i byer og områder, hvor der er - og fortsat vil være - stor efterspørgsel.

“Det betyder også, at vi har en meget lav tomgang i vores ejendomme. Det betyder rigtig meget, at efterspørgslen hele tiden er der. Folk skal have et sted at bo, også selvom der er en coronakrise, der præger verden. Faktisk oplevede vi i vores udlejningsafdeling en stigning på 20 pct. i antallet af søgninger efter lejeboliger i forbindelse med, at coronakrisen brød ud,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Byggeproces i gang på en ejendom i Koncenton-projekt


Koncenton har en tomgang på bare 1,01 pct. Det er markant lavere end de 2 pct., der budgetteres med, og et godt billede på den efterspørgsel, der opleves.

Det skyldes også, at man udbyder boliger i landets vækstbyer, der oplever en tilstrømning af nye borgere.

“Vi ser en fortsat urbanisering i Danmark, og derfor er vi også meget fokuseret på vækstbyerne, når vi sammensætter vores porteføljer,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Et interessant tilbud

Koncenton var i 2019 landets største ejendomsinvestor målt på transaktionsvolumen. Sammen med flere end 2.000 investorer råder selskabet over godt 4.000 boligenheder i en samlet boligsum på mere end 8,4 mia. kr.

Boligmassen er spredt ud over ungdoms-, familie- og seniorboliger, og indtil videre har selskabet med stor succes fuldtegnet 39 projekter.

“Det er for mig et signal om, at vi har et meget interessant tilbud til investorerne. Investeringer handler i høj grad om risikospredning, og ved at placere formuen i vores ejendomme får man både en lav risiko og et solidt afkast. Netop i en tid med stor usikkerhed er det attraktivt for mange,” siger Peter Krogsgaard Jørgensen.

Relaterede artikler

Ejendomsmarkedet er på vej fremad – prisfald et overstået kapitel

Der er fremgang at spore på ejendomsmarkedet, skriver Colliers-partner Peter Winther i sin nye klumme.

Træt af usikkert aktiemarked? Her er en løsning

30 års historik viser vejen til en stærkere og mere robust portefølje.

Boligmarkedet på tærsklen til fremgang: Prognoser forudser stigende priser i de kommende år

Efter en periode med usikkerhed og faldende priser blæser der anderledes positive vinde over det danske boligmarked.

Det er blevet dyrere at eje end leje i storbyerne

I ni af landets ti største byer er det nu dyrere at være boligejer end at være boliglejer.