Findes kilden til større livsglæde i fællesskabet? Det var et af de emner, som tilhørerne på Koncentons tema-infoaften om seniorboliger blev klogere på. For hvorfor er det, at vi bør skabe seniorbofællesskaber og ikke bare seniorboliger?

Nogen mirakelkur er der måske ikke tale om, men det er alligevel en interessant observation, som man har gjort i det bjergrige Umbrien midt i den italienske støvle. Her i regionen er det en selvfølgelig, at seniorerne ikke sætter sig i otiumstolen ovre i hjørnet, men i stedet bliver ved at udfylde en rolle i samfundet, være relevante og bidrage til fællesskabet. Tesen er, at det er medvirkende til, at de umbriske seniorer lever længere. 

Ordene kommer fra Thomas Fokdal, der er sociolog og stifter af Copenhagen Windows. Her er de specialister i udvikling af ejendomme og bykvarterer, og Thomas Fokdal holder en decemberaften i et sneklædt Rungstedgaard et oplæg om potentialet og udviklingen af seniorbofællesskaber. Tilhørerne er interesserede Koncenton-investorer, der er mødt frem for at blive klogere på seniorbofællesskaber og de behov, som boligerne kan opfylde.

”I mange år har vi bygget efter samme skabelon,” fortæller Thomas Fokdal og uddyber, at vi har været vant til at segmentere boliger efter beboernes livsforløb: unge studerende, børnefamilier, seniorer. Men der er en væsentlig tilføjelse. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad du kan og har lyst til som 60-årig og som 80-årig.

> Læs også: Rekordmange danskere efterspørger bofællesskaber

Seniorlivet som et godt tilvalg

Det er her, at seniorbofællesskaberne kommer ind i billedet og adskiller sig fra seniorboligerne. 

Thomas Fokdal fortæller, at hvor seniorboligerne betegner en boligs indretning ift. dørtrin, dørbredde etc., dækker fællesskaberne over en boligform med fokus på netop det fælles: det beboerne selv kan bidrage med.

Mens ordet ’bofællesskaber’ kan vække minder om 1970’ernes hippietid og give mentale billeder af fællesbad, kollektivkøkken og sparsomt privatliv, så er opbygningen og brugen af moderne seniorbofællesskaber som Go’Bolig Almanak-koncept, der i øjeblikket udbydes som investering i Seniorbolig VI-fonden, helt anderledes. 

Her har du eksempelvis fortsat dit eget hjem med egen hoveddør, som kan lukkes, og hvor du kan være privat. Til gengæld er der afsat plads til fællesarealer og fælleshuse, fordi det sociale kan spille en afgørende rolle for lejerglæden og medvirker til at bekæmpe ensomhed.

Stor efterspørgsel og lange ventelister vidner om seniorbofællesskabernes store popularitet blandt seniorerne.

> Læs også: Go'Bolig Almanak: Koncenton ruller seniorkoncept ud til tusindvis af lejere

Den svære begyndelse

Til trods for, at fællesskaberne er vigtige, ja ligefrem et kerneelement, når moderne seniorboliger opføres, kan det være svært at skabe fællesskaberne. ”Hvordan drives et fællesskab? Her kan en del af udfordringen løses ved at skabe de rigtige rammer. Der skal eksempelvis være arealer, der giver adgang til fællesskabet,” fortæller Thomas Fokdal tilhørerne.

For der er flere danskere, som ikke er særligt gode til at banke på hos naboen og invitere sig selv ind og danne et fællesskab. Det er den kode, der skal knækkes. Derfor er fælleshuse også altid en del af Koncentons seniorboligkoncept, ligesom vi har tilknyttet en fællesskabskoordinator, som sætter de første frø, som skal få fællesskabet til at spire. For selvom bofællesskaberne bliver mere og mere eftertragtede, så skal de fleste fællesskaber hjælpes på vej. Men når først fællesskabet er etableret, er der noget, som tyder på, at det er vejen til det gode seniorliv.

Og det er afgørende at finde frem til, fordi vi bliver ældre og ældre, og flere vil derfor i fremtiden kunne have stor glæde og gavn af at kende opskriften på det gode, lange seniorliv.

> Interesseret i at vide med om Koncentons seniorboligkoncept? Læs mere her.