For at imødekomme befolkningstilvæksten frem mod 2035 skal der bygges 12.000 boliger om året. Særligt gruppen af børnefamilier i 30’erne og seniorer i 60’erne vil vokse i antal i det kommende årti.

Emma og Mads mødte hinanden for snart en del år siden, da de begge gik på Den Grafiske Skole.

De flyttede siden sammen i en andelslejlighed på Vesterbro i København og fik efter endt uddannelse begge arbejde i storbyen. Selvom de holdt meget af deres lejlighed, så drømte de om mere plads og mulighed for egen produktion af grøntsager og høns i haven.

Det kunne Lolland tilbyde på en landejendom ikke langt fra Mads’ forældre og bror. Samtidig gjorde den teknologiske udvikling det muligt, at de kunne arbejde hjemmefra og nøjes med at pendle til hovedstaden et par gange om ugen.

På den måde repræsenterer Emma og Mads en del af befolkningen, som formentlig vil vokse i det kommende årti.

Det kan man læse om i en ny analyse af fremtidens boligmarked i 2030 og 2035, som Center for Fremtidsforskning og Forenet Kredit står bag.

Hvordan vil markedet udvikle sig?

Vi bliver flere, vi bliver ældre, og vi kommer til at bosætte os i det meste af landet.

Det er et par af hovedkonklusionerne i analysen, hvor forfatterne Jesper Bo Jensen og Marianne Levinsen har set på den forventede efterspørgsel efter boliger i det danske samfund og på den baggrund lavet et godt bud på, hvordan fremtidens boligmarked kommer til at se ud. Det er også her, at man kan møde Emma og Mads, der måske nok er et fiktivt par, men som repræsenterer en af tendenserne på fremtidens boligmarked.

”Det er rigtig interessant for en ejendomsinvestor at se på, hvor efterspørgslen bevæger sig hen. I Koncenton laver vi løbende analyser, hvor vi netop ser på, hvad lejerne efterspørger og ikke mindst forventes at efterspørge. Når vi kender de svar, så ved vi også, hvor vi kan lave de mest attraktive investeringer,” siger investeringsdirektør i Koncenton John Sloth.

>Ønsker du at investere på fremtidens boligmarked - så se Koncentons aktuelle projekter

Men hvad kommer der egentlig til at ske på fremtidens boligmarked? Hvad skal man som ejendomsinvestor kigge efter, hvis man vil investere i noget, der også er attraktivt om 10, 15 eller måske 20 år?

Ifølge analysen af fremtidens boligmarked er der en række tendenser, der stikker ud, og som vi vil se på her i artiklen.

Vi bliver flere

Den danske befolkning kommer til at vokse med knap 300.000 mennesker frem mod 2035. Alene det faktum, at vi bliver i omegnen af 6 mio. mennesker i Danmark, vil medvirke til at skabe efterspørgsel efter boliger. For at imødekomme befolkningstilvæksten skal der bygges 12.000 boliger om året frem, da der i gennemsnit bor to personer pr. husstand.

Boligmarkedet i 2030 vil være centreret om børnefamilierne i 30’erne og seniorerne i 60’erne. De to grupper vil vokse med godt 100.000 borgere frem mod 2030 svarende til en vækst på 14-15 pct. Endnu mere vil gruppen 80-89 årige vokse, men det er mere usikkert, om det får indflydelse på boligmarkedet.

Til gengæld vil antallet af personer i 20’erne, 40’erne og 50’erne falde i perioden.

Boligtyperne, størrelser og krav

Set i lyset af, at det primært er børnefamilierne og seniorer, der vokser i antal i det kommende årti, så er det særligt interessant at se på deres boligønsker.

De unge børnefamilier vil om 10-15 år have en højere indtægt end i dag. Tager man den historiske gennemsnitlige vækst i Danmark, kan en indkomstfremgang på op til 43 pct. frem mod 2035 forventes. Det er ifølge analysen forventningen, at børnefamilierne vil gå efter rækkehuse, og de vil have økonomi til at betale en højere pris end i dag.

Hos seniorerne vil man tilsvarende se, at både det økonomiske fundament og kravene til boligen vokser. Borgere i slut-60’erne vil i højere grad end i dag stadig være på arbejdsmarkedet, og det vil medvirke til at øge mobiliteten blandt seniorerne. Den væsentligste del af seniormarkedet vil være i forbindelse med, at man skifter familieboliger ud med noget mindre. Forventningen er, at seniorer vil efterspørge lejligheden i byen, en mindre bolig tæt på den tidligere familiebolig og en mere naturnær bolig. Altså, lidt af hvert.

Det er typisk i 20’erne, at man flytter sig mest rent boligmæssigt. Den gruppe vil dog falde med 20.000 personer frem mod 2030. Et underskud af nyopførte, små boliger, som netop efterspørges af denne gruppe, i særligt hovedstaden de senere år vil dog formentlig betyde, at der fortsat er et opførselsbehov her frem mod 2030’erne.

Bosætningen er ikke ensrettet

I 2030 vil vi se endnu mere til den bevægelse, der allerede er sat i gang. Befolkningen vil både søge mod de store byer og mod de mindre bysamfund, som det har været tilfældet de seneste år.

Vi vil fortsat se de unge flytte mod storbyer som København og Aarhus for at uddanne sig, fordi det er her, at de store uddannelsesinstitutioner er placeret. I København vil man dog se, at væksten vil foregå i et lavere tempo, mens Aarhus, Aalborg og Odense fortsætter deres vækst – blandt andet som en konsekvens af, at kommunerne har været gode til at udbygge småbyerne rundt om storbyerne.

Samtidig vil vi også fortsat se børnefamilierne flytte fra storbyen og de større byer for i stedet at bosætte sig i mindre byer og bysamfund. Digitaliseringen har gjort det muligt for mange at bo med afstand til arbejdspladsen, og det betyder, at mange kan søge mod billigere områder og nøjes med at pendle til arbejdspladsen 1-2 gange om ugen. Den tendens kan blive forstærket yderligere af selvkørende biler, som forventes at gøre det lettere at pendle og udnytte tiden mellem hjem og arbejdsplads.

Generelt vil det være de nordligste, sydligste og vestligste kommuner i Jylland samt Lolland og måske Langeland, der ventes at have sværest ved at skabe fremgang i befolkningstallet, men grundlæggende vil mange kommuner opleve fremgang på længere sigt.

>Læs hele rapporten her