Mange investorer var knap nok nået tilbage fra livet i sommerlandet, da aktiemarkedet i begyndelsen af august skælvede i en grad så store værdier forsvandt fra den ene dag til den anden.

Ledende aktieindeks tabte på få dage en stor del af årets stigning på omtrent 20 pct.

Hvordan skal man reagere i en sådan situation?

Analytikere, økonomer, rådgivere og andre med en mening om emnet stod nærmest i kø for at give deres syn på situationen.

Hvis man havde hele formuen placeret i aktier, så er det ikke usandsynligt, at det har givet lidt uro på de indre linjer. Måske var der behov for et ekstra glas vin, en ekstra tur med hunden eller i det hele taget bare at rette opmærksomheden mod noget andet.

Aktierne har siden rettet sig igen, men afhænger humøret og kvaliteten af nattesøvnen af markedets sundhedstilstand, så har det næppe været en behagelig tur i rutsjebanen.

”Udfordringen er for mange investorer, at de helt traditionelt placerer deres investeringer i aktiemarkedet. Det gør naturligvis, at porteføljen bliver sårbar, når aktiemarkedet svinger nedad. Derfor kan det for mange give god mening at sammensætte porteføljen, så afkast og risiko i højere grad følges ad,” siger investeringsdirektør i Koncenton Henrik Øst Andersson.

Spredning af risiko

Nøglen til det er risikospredning. Ikke bare over flere aktier, sektorer og lande, men også over forskellige typer af aktivklasser. Det kan være investeringer i ejendomme, energiproduktion, private equity og andre typer af alternativer, der er mere stabile i deres værdiudvikling. Eller følger en anden værdikurve end aktierne.

Fordelen er her, at man kan sammensætte aktiver, der bevæger sig i forskellig takt, og dermed spredes risikoen yderligere.

30 pct. alternativer gør en forskel

Det amerikanske investeringshus J.P. Morgan Asset Management foretog i 2023 en større analyse over forskellige porteføljesammensætninger og deres performance over en periode på 30 år. Her kunne man se, at det bedste risikojusterede afkast i perioden fra 1989 til 2022 kom ud af en portefølje, der havde 30 pct. alternativer på bekostning af færre aktier og obligationer.

Helt konkret ville en klassisk investeringsportefølje bestående af 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer i perioden have givet et årligt afkast på 8,16 pct. med en risiko udtrykt som volatilitet på 9,70 pct.

Havde man som investor i stedet placeret 30 pct. alternativer i porteføljen og i stedet skruet andelen af aktier og obligationer ned til henholdsvis 40 pct. og 30 pct., havde man fået et årligt afkast på 8,87 pct. og en volatilitet på 8,02 pct.

”Analysen viser, at man som investor kan opnå et højere afkast og en lavere risiko ved at ændre porteføljen fra en klassisk aktie/obligations-portefølje til en portefølje, der også består af alternativer. Forskellige aktivklasser svinger forskelligt, og det giver en mere solid bund i porteføljen uden, at man går på kompromis med afkastet,” siger Henrik Øst Andersson.

Afkast på 8,21 pct.

I Koncenton udbyder vi udlejningsejendomme i danske vækstbyer som investeringsprojekter. Her kommer indtjeningen fra selve driften – altså udlejningen af lejlighederne. Her skal man hæfte sig ved, at niveauet for lejepriserne historisk set ikke ændrer sig ret meget, selvom det omkringliggende marked er ramt af eksempelvis en lavkonjunktur og dyk på aktiemarkedet.

”Ejendomsinvesteringer er en langsigtet investering, som er ganske stabil i sin værdiudvikling sammenlignet med aktiemarkedet. Som investor kan det være rart at vide, at en del af porteføljen står stabilt,” siger Henrik Øst Andersson.

Aktuelt kan du blive investor i investeringsprojektet Kalundborg Højdedraget, der giver et forventet årligt IRR-afkast på 8,21 pct. efter skat.

Du kan læse mere om projektet her.