Ustabilt aktiemarked er en påmindelse om at huske risikospredningen
Kraftige kursfald på aktier, en truende korrektion, usikkerhed om den amerikanske centralbanks store opkøbsprogram og en coronapandemi, der er ved at klinge af. Der er masser af ubekendte i økonomien, og som investor er det afgørende, at man sørger for at sprede risikoen på flere aktiver.
Aktiemarkedet har mest af alt mindet om heftig rutsjebanetur i den seneste tid.
De højlydte hvin på vej ned og lettelsens suk på vej op. Hvad mon venter på den anden side?
Efter mandagens store udsalg og faldende kurser rettede aktierne sig igen i løbet af tirsdagen. For mange investorer var der formentlig grund til at ånde lettet op.
En del af det tabte er vundet tilbage.
Men aktiemarkedet er fortsat ustabilt, og hvilken betydning får det for investeringsmarkederne, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, gør klar til i løbet af det kommende år at nedtrappe de månedlige obligationsopkøb, der har holdt hånden under økonomien? Hvis ellers det aktuelle opsving kan retfærdiggøre det.
Uanset hvad der sker, så har den seneste tids aktieuro været en klar påmindelse til investorerne om, at risikospredning er af væsentlig betydning, hvis man vil sikre sin portefølje mod store udsving. Og formentlig også sin nattesøvn mod afbrydelser.
”Den kraftigt svingende aktiepil er for mig et tegn på, at man skal huske at have en god risikospredning i sin portefølje. Med en bredere vifte af aktiver er man langt bedre rustet, hvis der kommer en korrektion af større og mere vedvarende karakter,” siger investeringsdirektør og partner i Koncenton John Sloth.
> Hvordan kan ejendomme bidrage til risikospredning? Læs mere om det i vores guide
Lav tomgang grundlag for stabil investering
I Koncenton har vi gode erfaringer med ejendomsinvesteringer som et stabilt, driftsbaseret investeringsprodukt, der har vist, at det kan klare sig også i svære tider.
Ejendomsprojekterne i Koncenton er baseret på, at der skal genereres et overskud ud fra driften alene. Uafhængigt af konjunkturer og aktiemarked.
”Det kan være en god løsning for mange investorer at have en del af porteføljen i alternativer som supplement til aktier og måske obligationer,” siger John Sloth.
Ejendomsprojekterne finansieres via en konservativ lånepakke, der indregnes ikke eventuelle prisstigninger, og nok så vigtigt, så har man i Koncenton stor erfaring med at investere i ejendomme beliggende i byer og områder, hvor der er - og fortsat vil være - stor efterspørgsel.
“Det har den afgørende betydning, at vi opererer med en ekstremt lav tomgang (ledige lejemål, red.) i vores ejendomme. Det medvirker til at holde økonomien i projekterne stabil,” siger John Sloth.
Koncenton har en tomgang målt som et gennemsnit over de seneste 12 måneder på blot 1,07 pct., hvilket er markant lavere end de 2 pct., der budgetteres med. Og langt mindre end landsgennemsnittet. Helt aktuelt er tomgangen så lav som 0,32 pct. svarende til blot et par håndfulde ledige lejemål i Koncentons nuværende udlejningsportefølje.
Hvis man ønsker at supplere porteføljen med ejendomsinvesteringer, så har vi lige nu flere åbne investeringsprojekter.
>Se alle aktuelle projekter her.